888sport er en bookmaker, som mange danske spillere allerede vil kende navnet på. I denne anmeldelse ser vi nærmere på, hvad 888sport tilbyder på det danske marked, og om bookmakeren stadig er et relevant valg, hvis du går op i gode odds, brugervenlighed og en samlet stærk bettingoplevelse.
Vi gennemgår blandt andet, hvad 888sport er for en bookmaker, hvilke styrker og svagheder der er ved platformen, og hvad du bør være opmærksom på, før du opretter dig.
Hvad er 888sport?
888sport er sportsbook-delen under 888-brandet og drives i Danmark af 888 Denmark Limited. Bookmakeren opererer med dansk tilladelse fra Spillemyndigheden, og 888sport.dk fremgår direkte under selskabets danske domæner hos Spillemyndigheden. Det betyder, at 888sport er en lovlig og reguleret bookmaker på det danske marked. 888 Denmark Limited ejer og driver også følgende websites: 888.dk, 888casino.dk, 888poker.dk, 888sport.dk.
888sport velkomstbonus
Kort om bonussen:
- Indbetal præcis 500 kr.
- Brug kampagnekoden SPORT
- Spil de 500 kr. til minimum odds 2,00
- Gælder kun nye spillere
- Du modtager ét 500 kr. LIVE cash bet
- Cash bettet har intet gennemspilskrav
- Cash bettet kan kun bruges på live betting
- Cash bettet er gyldigt i 60 dage
888sport har et velkomsttilbud på sport, som adskiller sig lidt fra den mere klassiske indbetalingsbonus. Her får du ikke bonuspengene ind på kontoen med det samme. I stedet skal du først indbetale og spille for dine egne penge, hvorefter du modtager et 500 kr. LIVE cash bet, når det kvalificerende spil eller de kvalificerende spil er afgjort.
For at få bonussen skal du som ny kunde indbetale præcis 500 kr. og bruge kampagnekoden SPORT ved din første indbetaling. Derefter skal du spille de 500 kr. på sport til minimum odds 2,00. Du vælger selv, om du vil placere hele beløbet på én kupon eller fordele det over flere væddemål. Når dine kvalificerende spil er afgjort, modtager du ét LIVE cash bet på 500 kr.
Det positive ved tilbuddet er, at der ikke er noget gennemspilskrav på selve cash bettet. Det gør bonusdelen mere overskuelig end mange andre velkomstbonusser, hvor man først skal igennem en længere omsætning. Man skal dog være opmærksom på, at cash bettet kun kan bruges på livevæddemål, og at man ved gevinst kun får nettogevisnten udbetalt – ikke indsatsen oveni. Derudover er cash bettet gyldigt i 60 dage.
Der er også nogle vigtige detaljer, som er værd at kende på forhånd. Du skal indbetale præcis 500 kr. for at kvalificere dig, og hvis du bruger cash out på dit kvalificerende spil, bortfalder bonussen. Det samme gælder, hvis du anmoder om en udbetaling, før du har opfyldt kampagnens krav. Samlet set er det derfor en bonus, der er forholdsvis enkel at forstå, men hvor man skal huske at følge vilkårene ret præcist.
Alt i alt er 888sports velkomstbonus ganske interessant, især hvis du i forvejen spiller live og gerne vil have et ekstra skud i bøssen uden at skulle igennem et traditionelt bonusforløb med omsætningskrav. Det er ikke den mest fleksible bonus på markedet, men den er forholdsvis ligetil og kan være et fint tilbud for nye spillere, der ved, at de kommer til at bruge platformen aktivt fra start.
8 rigtige hos 888sport
888sport kører også kampagnen 8 rigtige, som er et gratis spil, hvor du har mulighed for at vinde en andel af en samlet præmiepulje på 50.000 kr. Konceptet er enkelt: Du skal forudsige resultaterne af 8 udvalgte fodboldkampe, og hvis du rammer alle 8 korrekt, er du med til at dele præmiepuljen med eventuelle andre vindere.
Det positive ved kampagnen er først og fremmest, at den er gratis at deltage i. Du behøver altså ikke placere et væddemål for at være med, og det gør den til et fint ekstra element for spillere, der gerne vil have lidt ekstra spænding uden at skulle have penge op af lommen. Samtidig er formatet let at forstå, og det kræver ikke andet end, at man afleverer sine bud på de 8 foruddefinerede kampe.
Der er dog også nogle vigtige detaljer at være opmærksom på. Det er kun din første forudsigelse på hver kamp, der tæller, og når dit bud først er bekræftet, kan det ikke ændres. Derudover deles præmiepuljen, hvis flere spillere rammer alle 8 kampe korrekt. Det betyder, at man kun vinder hele præmiepuljen på 50.000 kr., hvis man er den eneste med 8 rigtige.
Alt i alt er 8 rigtige en fin lille kampagne hos 888sport. Den gør ikke i sig selv bookmakeren unik, men det er et underholdende og risikofrit ekstra plus, som kan være værd at tage med, når kampagnen er aktiv.
Odds og spiludvalg
Når vi ser på odds og spiludvalg hos 888sport, er det især nogle helt bestemte områder, der gør bookmakeren interessant. Det er ikke nødvendigvis stedet, vi ville fremhæve for alt, men på udvalgte markeder kan 888sport være rigtig stærk.
Et godt eksempel er kortmarkeder. Hos Oddschamp er kortspil et af vores favoritmarkeder, og her har 888sport noget, som faktisk skiller sig ud. De har blandt andet kortmarkeder på engelske kampe helt ned til League 2, og det er ikke mange bookmakere på det danske marked, der matcher det udvalg. Hvis man godt kan lide at arbejde med kort i de lavere engelske rækker, er 888sport derfor klart en bookmaker, der er værd at have med i overvejelserne.
En anden stor styrke er deres betbuilder. 888sport er efter vores erfaring rigtig solid, når man vil kombinere begivenheder fra 1. halvleg med begivenheder for hele kampen. Det kan for eksempel være kombinationer som over 0,5 kort i 1. halvleg sammen med over 3,5 kort i kampen eller over 3,5 hjørnespark i 1. halvleg kombineret med over 8,5 hjørnespark i kampen. På den type spil har vi flere gange oplevet, at 888sport faktisk lå højere på odds end for eksempel Bet365. Det gør betbuilderen mere interessant end hos mange andre bookmakere, hvor de samme kombinationer ofte bliver presset lidt for hårdt ned i pris.
Når det er sagt, er der også nogle tydelige minusser. En af de største ulemper er, at mange markeder forsvinder live. Det gælder blandt andet kortmarkeder, hvor man før kampstart kan have adgang til flere forskellige muligheder, men hvor liveudvalget i mange kampe bliver skåret voldsomt ned. I praksis vil man ofte opleve, at der kun er noget så simpelt som rødt kort ja/nej tilbage. Det betyder, at 888sport i højere grad lægger op til pre-match spil end til livespil, især hvis man – som vi – spiller meget på kort.
Til gengæld er deres live-markeder på hjørnespark et område, hvor 888sport virkelig kan være spændende. Her har vi flere gange oplevet, at oddsene ikke justeres særlig hårdt, selv i kampe hvor udviklingen klart peger i retning af flere hjørnespark. Det kan for eksempel være, når et svagere hold kommer foran og bliver presset tilbage i resten af kampen. I den slags scenarier har vi set markante forskelle mellem Bet365 og 888sport. Hvor Bet365 måske har ligget omkring 1,40 på over 9,5 hjørnespark, har 888sport stadig haft 1,53 på over 8,5. Den type afvigelser kan give rigtig fin værdi, hvis man følger kampene tæt og er god til at læse kampudviklingen live.
Samlet set er 888sport en bookmaker, der især er interessant på udvalgte nicheområder. Kortmarkederne i de lavere engelske rækker er et klart plus, betbuilderen er stærkere end mange forventer, og live på hjørnespark kan der være rigtig god værdi at hente. Omvendt trækker det ned, at en del markeder bliver for tynde live, særligt på kort. Derfor er 888sport efter vores vurdering bedst, når man bruger den bevidst på de områder, hvor den faktisk skiller sig positivt ud.
Support og brugervenlighed
På supportdelen står 888sport ganske fornuftigt. De tilbyder livechat alle ugens dage fra 10:00 til 19:00, og derudover kan de kontaktes på mail via kontakt@888.dk. Supporten findes via “?”-ikonet øverst på siden, så det er nemt nok at finde hjælp, hvis man får brug for det.
Når det gælder brugervenlighed, klarer 888sport sig også godt. Både hjemmesiden og deres app til iOS og Android er overskuelige, og det er generelt nemt at finde rundt mellem sportsgrene, markeder og live betting. Det er derfor en bookmaker, som de fleste hurtigt vil føle sig hjemme hos, uanset om de spiller fra computer eller mobil.
Et minus er dog, at 888sport ikke har livestreams til størstedelen af deres sportsbegivenheder. Det trækker ned, fordi livestream som udgangspunkt altid er en fordel, når man spiller live, og fordi det samlet set giver en bedre oplevelse at kunne følge kampen direkte samme sted, som man spiller.
