Tips til at undgå tidlig limitering hos dansk bookmakere
Guides

Tips til at undgå hurtig limitering

Når man oddser på et seriøst plan, hvor man ønsker, at de konti man benytter er mulige at spille fra i længst mulig tid inden der kommer limiteringer og udelukkelse, så er der nogle ting man kan overveje.

Stort startindskud hos bookmakeren

Når man skal oprette en oddskonto, så har diverse bookmakere en masse velkomstbonusser. De fleste gør måske det, at de indsætter det maksimale indskud i forhold til at kunne opnå fuld bonus. Hvis man ikke står og mangler penge, og man derimod kan indsætte et lidt større beløb uden det rammer den private husholdning, så vil dette være at anbefale. Jo større indskuddet er, desto længere tid kan man bette uden en eventuel limitering. Indsætter du fx 1000 kr., så er det ikke utopi, at nogle sider vil udelukke dig, hvis du når op på fx 7000-10.000 kr. i gevinst, hvorimod hvis du indsætter 10.000 kr., så vil der ofte være længere line. Vores erfaringer er i hvert fald, at jo større indskuddet er, desto længere snor giver bookmakeren førend en eventuel limitering/udelukkelse.

Undgå at sende for meget til traders

Når man finder et godt spilforslag, som man tror meget på, så udmønter det sig ofte i, at man oddser flere penge på det end man normalt gør ved andre væddemål. Det gør, at når man skal placere sit indskud på spilforslaget, så godkender de noget af beløbet, og det resterende giver de mulighed for at sende til traders, som de kalder det. Benytter man sig af denne mulighed vil de måske i starten acceptere det og godkende, men samtidig skaber du opmærksomhed på dig og din konto, hvorfor bookmakeren begynder at have mere øje på dig. Det er ikke fordi det er en dårlig ting at sende til traders, og man dermed kan få godkendt et større beløb, men det kan blot have den konsekvens, at de kigger mere på dig og din spilaktivitet, hvilket kan føre til tidligere limitering.

Udsæt udbetaling så lang tid som muligt

Såfremt du har vundet en del på odds, så kan det være meget fristende at udbetale, da man herved opnår, at pengene bliver tilgængelige kontoen, og ikke står hos en bookmaker. Dog kan dette være en dårlig idé, hvis der i hvert fald er tale om en ny konto, og man kun har vundet, for det skaber også opmærksomhed omkring kontoen. Derfor er anbefalingen, såfremt man kan undvære pengene udbetalt med det samme, at man venter så længe som muligt med at udbetale, da bookmakeren dermed ikke holder øje med din konto og dennes aktivitet tidligere end højest nødvendigt. Har man tur i den, og ønsker at benytte denne bookmaker så meget som muligt inden en eventuel limitering/udelukkelse, er anbefalingen derfor, at man lader pengene stå så længe som muligt.

Varierende spillestil

Hvis man udelukkende spiller på et bestemt marked, så kan dette hurtigt gøre at din konto kommer i fokus hos bookmakeren. I forsøget på at undgå dette kan man også spille lidt varierende til tider, da nogle odds sider kan gå ind og limitere på et specielt marked man spiller på. Dette kan være vanskeligt, hvis man ofte spiller på de samme ting, men man kan have det i sine overvejelser, da bookmakerne ofte holder øje med kontoaktivitet og spilhistorik. Dog kan man have det i baghovedet i sit spilmønster.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Value betting
Guides

Den store guide til value betting

Value betting er og bliver et stort tema her på Oddschamp.dk. Det er netop den filosofi og strategi, vi og vores eksperter altid spiller efter. I dette indlæg vil vi…
Guides

Den store guide til odds på kortmarkeder

Jeg har altid spillet en del på kortmarkeder, dvs. over/under antal kort, bookingpoints o.l., da det ofte er et marked, hvor man kan hente rigtig fine værdispil. I dette indlæg…