Guides

Guide: Sådan vinder du på odds (på lang sigt)

Med over 10 års erfaring fra betting, har jeg prøvet både op- og nedture og lært en del undervejs. Jeg er gået fra at spille for spændingens skyld, hvor profit ikke var afgørende til at betting nu kan være en god sideindtjening.

Jeg har samlet mine bedste råd nedenfor til, hvordan man optimerer sine chancer for at vinde penge på betting i det lange løb. For god ordens skyld, er et åbenlyst råd, at man aldrig bør spille for mere end man kan tåle at tabe. Ved ethvert spil er der risiko for pengene går tabt, og uanset spillets værdi, så kan uheldet være ude. Så spil derfor altid med omtanke. Her er mine 4 bedste råd, der har hjulpet mig til at vinde på odds.

Hav tålmodighed

Når man vinder (eller taber for den sags skyld), så brænder pengene nogle gange i lommen på en og man vil gerne vinde endnu mere (eller hente det tabte tilbage). Det er startskuddet til en deroute. Altid hav tålmodighed, når du oddser. Værdispil vil ikke være mulige hver 2. time eller nødvendigvis hver dag. Når først man har gevinst at spille for, bliver mange mere risikovillige og skødesløse i deres spil. Pludselig er gevinsten formøblet og man er tilbage til start, og smider så det sidste væk i et frustrationsspil i jagten på at få gevinsten tilbagetjent. Det er et hyppigt spilmønster, der gør mange, som vinder på den korte bane alligevel ender med tab på længere sigt. Derfor, hav altid tålmodighed, når du oddser. Det er en vigtig egenskab, hvis man vil tjene penge på det.

Spil på nichemarkeder

Nogle af de mest populære markeder at oddse på er markeder så som 1X2 eller over/under mål. Det er oftest disse mere ’almindelige’ markeder, hvor bookmakerne har deres største omsætning og også der oddsene ligger mere eller mindre på samme niveau uanset, hvilken bookmaker man spiller hos. Min holdning er, at det er sværere at finde værdi og slå markedet ved denne type spil end det er ved diverse nichemarkeder, som bookmakerne ikke har samme fokus på. Ved nichemarkeder som antal skud, offsides, kort, forseelser o.l. vil der ofte være ret markante afvigelser i linjerne mellem bookmakerne, hvilket åbner op for gode værdispil. Når markederne kommer ud, kan der sagtens være 2 skud til forskel mellem to bookmakere, men til samme odds. Det giver muligheden for at finde nogle linjer, der er sat forkert ift. hvad de burde være.

Mit råd er at sammenligne bookmakerne, når markederne kommer ud. Hvor er der afvigelser mellem markedslinjerne og hvor ligger værdien? Et konkret eksempel var i Brentford – Liverpool d. 2. januar 2023, hvor Bet365 havde odds 2 for over 4,5 offsides og Unibet havde 1,90 for over 3,5 offsides (der kom 11 i kampen). Denne slags eksempler findes der mange af weekend efter weekend og der er rigtig fin værdi at hente, hvis man kan finde ud af at opstøve dem.

Slå til hurtigt ved værdispil

Når først man er begyndt at søge hen imod nichemarkederne og har fået et indtryk af, hvor der kan være værdi, så bliver tid en meget væsentlig faktor. Oddsene på disse markeder kan ændres markant fra de er kommet ud og frem til kampstart. Jeg spiller selv meget på kortspil. Det er ikke uhørt, at man i visse tilfælde f.eks. kan få 1,80 på over 3,5 kort i en kamp, når oddset kommer ud og det samme spil, så giver 1,4-1,5 på kampdagen. Min anbefaling er, at man sætter sig ind i, hvor lang tid før en kamp bookmakerne typisk lægger odds ud på det marked, man vil spille. Kombinerer man dette med, at man danner sig et overblik over, hvilke kampe man mener kunne være interessante ift. det marked, så har du opskriften på at finde et værdispil.

Spil på ting du ved noget om

Det kan være fristende at spille på en hjemmesejr i Algeriets Ligue 2, hvis statistikkerne taler for en hjemmesejr. Men hvis man ikke ved noget om kampen eller ligaen, så bør man holde sig fra at spille på det. Så snart man bevæger sig ud i spil man ikke ved noget om, så er der flere usikkerheder, der kan spille ind og held eller mangel på samme bliver en større faktor. Og hvis man vil tjene penge på odds på den lange bane, bør man undgå dette. Jo færre spil, der bliver baseret på tilfældigheder og jo flere spil, der baseres på forstand, jo større er chancerne for profit. Det kan virke åbenlyst, men sidder man med et stille mandagsprogram, så kan det bedre betale sig at vente til weekenden frem for at lave en israelsk og indisk double. Vil man spille på mere ukendte hold og ligaer, så er det en klar anbefaling at bruge tid på at sætte sig ind i de respektive hold og begynde at følge med i ligaen for at få en fornemmelse af, hvor eventuel værdi kan ligge.

Og uanset kendskabet til en liga, så er research bare vigtigt, når man oddser. Eksempelvis, hvis man følger med i La Liga og tænker der godt kunne komme kort i en bundkamp. Der er det ikke uvæsentligt, hvem der dømmer kampen, der er f.eks. kæmpe forskel på om kampens dommer er A. Hernandez eller A. Rojas ift. antallet af kort, der vil blive givet. Så selvom der er tale om en liga og hold du ved noget om, så sørg altid for at understøtte dine spil med grundige analyser.

Det var mine råd til, hvordan du kan forbedre chancerne for at vinde på odds. Jeg håber det kan hjælpe dig med at få vundet nogle penge hos bookmakerne. God spillyst!